VEDTÆGTER FOR Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed

1 NAVN

Organisationens navn er Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed. Dens hjemsted er sekretariatets adresse.

2 FORMÅL

Rådet for Større Bade- og Vandsikkerhed er en almennyttig og humanitær organisation. Rådet har til formål:

3 MEDLEMMER

Som ordinære medlemmer kan Rådet optage organisationer, myndigheder, enkeltpersoner og andre, som i deres virksomhed bidrager til fremme af Rådets formål eller som kan tilføre Rådet en ønskelig fagkundskab.

Bestyrelsen træffer beslutning om, hvem der kan optages som ordinære medlemmer. Navne på forslag til nye ordinære medlemmer, skal meddeles repræsentantskabet ved næstkommende ordinære repræsentantskabsmøde.

Som støttemedlemmer optages enkeltpersoner, firmaer, kommuner samt andre, der ønsker at støtte Rådets virksomhed.

Bestyrelsen kan endvidere udpege æresmedlemmer.

4 ORGANISATION

Rådet udøver sin virksomhed igennem følgende organer:

Repræsentantskabet
Repræsentantskabet består af 1 repræsentant (med 5 stemmer) fra hver af de tilsluttede ordinære medlemmer, samt de ordinære enkeltmedlemmer (med hver 1 stemme).

Bestyrelsen
Repræsentantskabet vælger en formand og yderligere 8 medlemmer.
Bestyrelsesmedlemmer vælges for en 2-årig periode.
Bestyrelsen konstituerer sig selv.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Bestyrelsen holder møder mindst 6 gange årligt.

Alle afgørelser i bestyrelsen træffes ved almindelig stemmeflerhed, dog kræver større eller ekstraordinære dispositioner kvalificeret flertal.

Arbejdsgrupper
Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper efter behov. Bestyrelsen udpeger formanden/den ansvarlige for arbejdsgruppen.

5 DAGLIG DRIFT

Formanden varetager sammen med sekretariatet foreningens daglige drift efter en af bestyrelsen udarbejdet instruks.

Bestyrelsen ansætter et sekretariat til varetagelse af de daglige opgaver, herunder økonomifunktionen.

6 ØKONOMI

Rådets midler hidrører fra indbetalte medlemskontingenter, fra offentlig støtte, fra indsamlinger foranstaltet af Rådet samt fra hvad der i øvrigt måtte indkomme, i form af arv og gave eller anden indsats.

Intet medlem er økonomisk forpligtet med andet end sit kontingent.

Intet medlem har krav på nogen del af Rådets formue.

Rådet tegnes af formanden. Ved større eller ekstraordinære dispositioner, tegnes Rådet af samtlige bestyrelsesmedlemmer.

Formand kan aflønnes efter nærmere aftale med bestyrelsen.

7 KONTINGENT

Det årlige kontingent fastsættes af bestyrelsen. Kontingent opkræves en gang årligt til den af bestyrelsen fastsatte termin.

Ved kontingentrestance udover 3 måneder kan medlemskabet slettes.

De ordinære medlemmer er kontingentfrie, men afholder normalt selv alle udgifter i forbindelse med deltagelse i Rådets virksomhed. Bestyrelsen kan dispensere fra denne regel. Æresmedlemmer er kontingentfrie.

8 REPRÆSENTANTSKABET

Ordinært repræsentantskabsmøde afholdes hvert år inden udgangen af maj måned, og skal indkaldes med mindst 45 dages varsel.

Ordinært repræsentantskabsmøde afholdes hvert andet år inden udgangen af maj måned.

Endelig dagsorden med eventuelle bilag – herunder formandens beretning, regnskab, budget, forslag til personvalg og eventuelt indkomne forslag – udsendes til de ordinære medlemmer, senest 14 dage før mødet.

Ekstraordinært repræsentantskabsmøde kan afholdes, når bestyrelsens beslutter det eller når mindst 1/3 af de ordinære medlemmer beslutter det.

Enhver begæring om ekstraordinært repræsentantskabsmøde skal være ledsaget af en motiveret dagsorden.

Ekstraordinært repræsentantskabsmøde indkaldes på samme måde og med samme varsel som det ordinære repræsentantskabsmøde. Det skal være afholdt senest 1 1/2 måned efter beslutning er taget eller begæring herom er modtaget af Rådet.

Ethvert repræsentantskabsmøde er beslutningsdygtigt uanset antallet af fremmødte.

Forslag der ønskes behandlet på ordinært repræsentantskabsmøde skal være Rådet skriftligt i hænde senest 1 måned før afholdelse af repræsentantskabsmøde. Forslag til personvalg skal være Rådet skriftligt i hænde senest 1 måned før afholdelse af repræsentantskabsmøde.

Repræsentantskabets dagsorden skal indeholde:

  1. Valg af dirigent
    2. Spørgsmål og bemærkninger til formandens skriftlige beretning om Rådets virksomhed
    3. Forelæggelse af regnskab
    4. Evt. indkomne forslag
    5. Valg af bestyrelsesmedlemmer
    I lige år vælges formand og 3 bestyrelsesmedlemmer

    I ulige år vælges 5 bestyrelsesmedlemmer

  1. Valg af offentligt godkendt revisionsfirma
    7. Eventuelt

Skriftlig afstemning skal afholdes når det forlanges af flertallet af de fremmødte, eller dirigenten bestemmer det.

Hvor intet andet er bestemt afgøres sager ved almindelig stemmeflerhed dvs. et forslag er vedtaget, såfremt flere end halvdelen af de gyldige afgivne stemmer er afgivet derfor. Ved stemmelighed bortfalder forslaget. Ved stemmelighed i forbindelse med personvalg afgøres rækkefølgen ved lodtrækning.

Ingen person kan opstilles til valg, medmindre denne på repræsentantskabsmødet tilkendegiver hun/han er villig til at modtage valg eller der foreligger en skriftlig erklæring herom.

Ændring af Rådets vedtægter kan kun finde sted med 2/3 stemmers majoritet.

Der kan stemmes ved fuldmagt, såfremt fuldmagten er sekretariatet i hænde, senest 4 dage før repræsentantskabsmødet.

9 REGNSKAB OG REVISION

Rådets regnskabsår er kalenderåret. Revision og regnskabsudarbejdelse foretages af et offentligt godkendt revisionsfirma. Bestyrelsen godkender regnskabet.

10 RÅDETS OPLØSNING

Forslag om Rådets opløsning kan kun ske ved skriftlig tilkendegivelse fra mindst 3/4 af samtlige ordinære medlemmer. Derefter skal opløsningen endeligt vedtages, på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde, der indkaldes senest 1 måned efter at de skriftlige tilkendegivelser foreligger. Vedtagelsen skal ske med 2/3 majoritet hos de fremmødte

Ved Rådets opløsning træffer Justitsministeriet beslutning om, hvorledes der skal disponeres over Rådets midler.

Vedtaget på Rådets repræsentantskabsmøde den 21. maj 1990 og senest ændret den  18. maj 2017