På vej med nye baderåd

Den 23. februar 2014 havde Rådet inviteret de større vinterbadeklubber til en workshop i København med det formål at fokusere på sikkerheden ved vinterbadning. De inviterede vinterbadeklubber repræsenterede 83 % af medlemmerne i samtlige vinterbadeklubber. Vinterbadning som fritidsaktivitet har udviklet sig meget markant i antal aktive udøvere og i antallet af klubber.

 

Til at holde styr på de fysiologiske udfordringer ved vinterbadning delte overlæge Bo Belhage ud af sine erfaringer og forskning på området, som faktisk gav nogle nye og for mange uventede svar på de helt væsentlige spørgsmål om kroppens reaktion på at blive sænket ned i iskoldt vand.

 

Workshoppen gav os en række væsentlige udsagn om sikkerhed og adfærd som vinterbader, som det er oplevet i klubberne. På baggrund af denne viden og erfaringerne vil Rådet for Større Badesikkerhed udsende en sammenfatning til alle vinterbadeklubber i Danmark med ønsket om at få endnu flere meldinger tilbage, som vi vil bruge til at blive mere præcise på, hvordan vi skal udforme vores udkast til nye vinterbaderåd.

 

På workshoppen den 23. februar 2014 blev vi enige om følgende plan for det videre forløb:

 

23. feb. 2014: Workshop hos Team Bade, København
Primo april 2014: Udsendelse af sammenfatning til alle vinterbadeklubber i Danmark
Primo sept. 2014: Vurdering og endelig sammenfatning af tilbagemeldingerne fra vinterbadeklubberne.
Ultimo sept. 2014: Workshop i København med udgangspunkt i den endelige sammenfatning samt forslag til nye vinterbaderåd.
Primo okt. 2014: Lancering af nye vinterbaderåd